Første gang jeg så dig var jeg vist lidt sur

Jeg sad og kiggede irriteret på mit ur

Da du pludselig stod der ved mit cafébord

Og mit hjerte med ét blev tom for ord

Flere dage senere tænkte jeg stadigvæk på dig

Dit blik, dit smil, du sagde ”skal vi?”

På cafeen, der måske hed Vivaldi

Hej, sagde du muligvis bare, hej

Jeg elsker dig

Fordi du er mere end smukke, tomme ord

Du’ en kærlighed, gådefuld og stor

Som bakterier er små

Som planeten den er blå

En salighed en salighed

Gådefuld og stor

Som ældgamle stjerner

Eller egetræer der bare gror og gror

Jeg sad bare og læste i en bog af Tolstoj

Da hele verden pludselig ændrede sig

En historie sat i gang, en forvandling

Fyldt med plottwist og vanvittig handling

”Kom på torsdag” skrev jeg til dig, men slettede det igen

Jeg tror ingen af os rigtig havde modet

At ingen af os rigtig havde troet

At lykken skulle findes - i Odense

Jeg elsker dig

Fordi du er mere end smukke, tomme ord

Du’ en kærlighed, gådefuld og stor

Som bakterier er små

Som planeten den er blå

En salighed en salighed

Gådefuld og stor

Som ældgamle stjerner

Eller egetræer der bare gror og gror

Lad os vælte en mur med et kys!

Lad os krydse oceaner af frygt!

Lad os gå efter dage med både vanvid og lys

Og tilsammen skabe noget der er trygt

Jeg elsker dig

Fordi du er så rolig når jeg selv kommer op og køre

Det er noget du kan røre

Som andre ikke kan se eller høre

Jeg elsker dig

Fordi du er så gavmild

Når jeg er smålig eller sur

Jeg elsker dig

Fordi du er mere end smukke tomme ord

Som bakterier er små

Og som planeten den er blå

En salighed en salighed

Gådefuld og stor

Som ældgamle stjerner

Eller egetræer der bare gror og gror